Smitsomme sygdomme
Smitsom sygdom i stalden er ikke til at spøge med. Det kan have store omkostninger for både hesteejere og staldejere.
Da man de sidste par år, ikke har kunnet påkræve at stalde lukkes ned, i sygdomsperioden, har DRF's veterinærkonsulent i samarbejde med forbundet, nu indskrevet bestemmelser for stalde/klubber under Dansk Ride Forbund.
Læs mere her https://rideforbund.dk/ryttere-heste/vaccination-medicinering/smitsomme-sygdomme
- I Fælles bestemmelser står: (fra side 13-15)
22.4. Forebyggelse af smitsom sygdom
Alle stalde og opstaldningssteder bør have en skriftlig plan for håndtering af smitsom sygdom.
Ansvarlige for hesten, herunder hestens ejer og rytter, bør løbende overvåge deres hests generelle sundhedstilstand. Hvis en hest virker nedstemt eller har ændret æde- og drikkeadfærd, skal hesten overvåges nærmere for øget kropstemperatur (feber), øget respirationsfrekvens, hoste, næseflåd, hævede lymfekirtler og neurologiske symptomer. Ved tvivl bør dyrlæge tilkaldes.
Vaccinationsstatus bør kontrolleres på nyankommne heste til stalde og lokaliteter.
Ved flytning af hesten har opstalderen/den ansvarlige for hesten ansvar for at oplyse til den nye opstalder/ansvarlige for hesten om kendte smitsomme sygdomme hos hesten og i stalden, hvor hesten kommer fra.
Stalde, udstyr og transportmidler skal rengøres og desinficeres tilstrækkeligt, og særligt ved brug til og imellem forskellige heste. Efter sygdomsudbrud skal der være ekstra fokus på rengøring og desinfektion i henhold til gældende forskrifter for den aktuelle sygdom.
Personale og personer, der omgås heste, bør instrueres i basale hygiejneprincipper. Der bør være adgang til håndvask med sæbe og tørring af hænder med rene håndklæder/servietter/håndtørrer i alle stalde.
På stævnepladser og ved aktiviteter i DRF-regi bør heste, som ikke normalt går sammen, ikke drikke af samme vandbeholder.
Ved deltagelse i stævner og aktiviteter i udlandet skal rytteren orientere sig om og tage forholdsregler for smitsom sygdom i området for at minimere risikoen for at indføre smitte til Danmark.
22.5. Smitsom sygdom og karantæne
Anbefalinger fra DRF i forbindelse med udbrud af smitsom sygdom blandt heste skal følges.
Stalde med smitsom sygdom skal oprette karantæneafsnit eller lukkes indtil minimum 14 dage efter sidste hest med symptomer i stalden er raskmeldt (”karantæneperioden”). Staldens DRF-medlemmer skal underrette DRF herom.
I stalde, hvor der er tvivl om forekomst af smitsom sygdom, skal der tilkaldes en dyrlæge, som skal vurdere besætningens tilstand. Ved tvivl afgør DRF’s Veterinærkonsulent endeligt og inappellabelt spørgsmålet.
DRF kan kræve, at en dyrlæge skal gennemgå en stald for at vurdere besætningens smittestatus. Karantæneperioden kan være længere end 14 dage, hvis det anbefales af en dyrlæge. Dyrlægens anbefaling skal altid følges. I tilfælde af uenighed mellem DRF og en dyrlæge eller mellem flere dyrlæger, afgør DRF’s Veterinærkonsulent endeligt karantænens længde. Afgørelsen er inappellabel.
Ved forekomst af symptomer på smitsom sygdom i en stald, f.eks. feber, næseflåd og hævede lymfeknuder, må heste fra stalden ikke deltage i aktiviteter under DRF, før karantæneperioden er udløbet, medmindre dette godkendes af DRF’s Veterinærkonsulent.
Øvrige heste fra stalden samt andre kontaktheste må ikke deltage i aktiviteter under DRF i karantæneperioden, uanset om hesten udviser symptomer på sygdom, medmindre dette godkendes af DRF’s Veterinærkonsulent.
Stalde med smitsom sygdom må ikke afholde stævner eller andre aktiviteter i karantæneperioden, medmindre det i særlige tilfælde godkendes af DRF’s Veterinærkonsulent.
Det er i særlige tilfælde muligt at afholde stævne på en stævneplads, hvor et særligt staldafsnit er lukket og isoleret for offentligheden på grund af smitsom sygdom. Der kan kun gives tilladelse hertil af DRF’s Veterinærkonsulent.
Ved mistanke om smitsom sygdom hos en hest (f.eks. feber, hoste, næseflåd, hævede lymfekirtler), som befinder sig på en stævneplads, skal rytteren/ejer med det samme henvende sig til stævnets TD eller stævnearrangøren.
22.6. Kategorisering af stalde ved sygdom
Generelt vil nedenstående opdeling (kategorisering) af stalde i gruppe 1-3 gælde ved håndtering af smitsom sygdom i en stald, medmindre andet er angivet af DRF på www.rideforbund.dk
Gruppe 1: Raske stalde
Daglig observation af alle heste. Ved deltagelse i aktiviteter under DRF bør rytteren/den ansvarlige for hesten som minimum tage temperatur på hesten:
1. Dagen før deltagelse i en aktivitet (gælder, hvis der ikke er konstateret alvorlige udbrud)
2. Dagligt i 10 dage før deltagelse i en aktivitet (gælder, hvis der er konstateret alvorlige udbrud)
Gruppe 2: Stalde med symptomer på luftvejsinfektion
Der skal etableres karantæne i minimum 14 dage fra sidste hest i stalden er raskmeldt (der må som hovedregel ikke ske til- eller afgang af heste i stalden i karantæneperioden).
Så vidt muligt skal syge heste isoleres, og der skal ske daglig temperaturtagning.
Gruppe 3: Stalde med konstateret herpesvirus 1 infektion (aggressivt udbrud) eller andre alvorlige sygdomsudbrud
Der skal etableres karantæne i minimum 21 dage fra sidste hest i stalden er raskmeldt (der må ikke ske til- eller afgang af heste i stalden i karantæneperioden).
Så vidt muligt skal syge heste isoleres, der skal ske temperaturtagning morgen og aften, og der skal foretages desinfektion og tøjskifte for alle med kontakt til stalden samt desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden.